Tirsdagstip – sådan kan du bruge Pinterest

Er du på Pinterest?

Hvis ikke – så har du virkelig noget til gode. For lad det være sagt med det samme – jeg ELSKER Pinterest og har gjort det længe. Pinterest er for mig et sandt visuelt slaraffenland, hvor man kan hente masser af inspiration til alverdens ting – garderoben, interiør, haven, mad, karriere, oprydning, ting til børn etc. Det virker lidt som om, at Pinterest har fået ry for primært at være et sted for DYI’s (som står for Do It Yourself i øvrigt), men det kan virkelig meget mere end bare dét. Hvor meget jeg bruger Pinterest svinger en del, men jeg vender altid tilbage. Faktisk er Pinterest grunden til, at jeg nærmest ikke længere køber fysiske magasiner eller ugeblade, for jeg synes ganske enkelt ikke det er nødvendigt med al den visuelle inspiration, som Pinterest byder på – i rigelige mængder.

Hvordan virker det?
Kort sagt fungerer Pinterest sådan, at du følger andre brugere, fuldstændigt ligesom du gør på andre sociale medier. Men herudover foreslår Pinterest også pins fra andre brugere på dit startfeed, ud fra hvad du tidligere har ‘pinnet’. Du kan organisere dine pins i såkaldte boards, og mulighederne for hvad du kan bruge Pinterest til er uendelige. Klikker du på din pin, kommer du ind på den side, hvor billedet stammer fra, og på den måde kan du bruge Pinterest som en slags inspirationsopslagstavle. Måske skal du giftes og søger inspiration til kjolen, borddækningen eller blomsterne, måske mangler du idéer til lækker hjemmelavet mad, måske skal du bygge hus eller renovere, måske søger du inspiration til nye rejsemål, til garderoben?

Til sidstnævnte er Pinterest er et rigtigt godt redskab at bruge, hvis du trænger til at få ny inspiration og et overblik. Inden du kaster dig ud i en forårsoprydning af dit tøjskab, så kan du bruge Pinterest som et slags moodboard – hvilken stil, hvilke farver og hvilke items kan du godt lide – og stemmer dit pinterestboard overens med det syn, din egen garderobe byder på?

Sådan kommer du i gang
Personligt synes jeg, at Pinterest gør sig bedst på iPad eller laptop. Bruger du iPad eller telefon, kan du downloade app’en, registrere dig, og så er det ellers bare at gå i krig. Fra computeren klikker du dig bare ind på www.pinterest.com, og en ny verden venter 🙂

Du er velkommen til at følge mig på Pinterest lige her

Ha’ en rigtig dejlig solskinstirsdag!

Cashmere Crush

Jeg ELSKER kashmircardigans, og bruger dem faktisk hele året rundt. De er så funktionelle. Over en kjole om sommeren på de kølige aftener – eller nu, hvor kulden virkelig bider, er det bare rart at have noget lunt og lækkert på.

1/ Jeg klikkede for noget tid siden denne version hjem fra Cos, og har nærmest levet i den siden. Så blød og behagelig, og jeg elsker farven. Er den noget for dig, så vælg den et nummer mindre end din sædvanlige størrelse, for den er noget oversize…

2/ Også Magasins eget mærke laver nogle lækre cardigans i 100% cashmere – jeg har et par gange benyttet mig af deres tilbud, hvor man sparer lidt, hvis man køber to styk – og de er super anvendelige og i god kvalitet. Desværre er de pt. udsolgt online – men mon ikke de er at finde i varehusene i Aarhus og København (jeg så dem i hvert fald i København for et par uger siden)

3/ Et andet godt bud er de lækre Rosemunde-cardigans, som fåes i flere forskellige fine farver. Kvaliteten er desværre ikke ren kashmir, men 70% uld og 30% kashmir, men de er stadig bløde og fine. De kan købes her på Magasins hjemmeside, og de har dem også i Salling.

4/ Sidste bud er denne sag fra mærket FTC cashmere. Jeg har selv to trøjer fra dette mærke, og de er virkelig lækre og har holdt godt gennem flere sæsoner. Obs – lige netop denne farve er desværre pt. udsolgt ved Zalando, men der er flere farver at vælge imellem – tror dog, at jeg selv vil skrive mig op til at få besked, når denne fine lysegrå variant kommer på lager igen 🙂

Håber dette var til inspiration – men pas på! Kashmir er skrækkeligt vanedannende… 😉

Med ønsket om en dejlig onsdag.

Brrr – it’s freezing in Denmark right now. Trying to stay warm? My go-to item is a cashmere cardigan, so today I share four nice ones with you. Keep warm and thank you for reading 🙂

Tre skønhedsprodukter, jeg køber igen og igen

Kender I det?

Nogle produkter bliver man så glad for, at man straks må have en ny, når man løber tør.

Disse tre ting har jeg genkøbt i hvert fald en 4-5 gange, ganske enkelt fordi de for mig fungerer enormt godt.

Første ting på listen (meget aktuel særligt her i vinterkulden) den bedste håndcreme – ever!

Ja – noget af et statement, men tro mig, jeg har prøvet MANGE, og ingen nærmer sig denne fra franske L’Occitane (som i øvrigt laver de lækreste produkter udover denne håndcreme, men det er en anden snak)

Cremen kan dét, som en håndcreme i mine øjne skal kunne, nemlig at fugte og reparere tørre hænder (og fødder for den sags skyld) uden at fedte. Det her er en håndcreme, hvor du rent faktisk kan mærke en forskel, hvis du bruger den inden du flyver til drømmeland. Du vågner op med blød hud, der virkelig har fået førstehjælp. Duften er dejlig ren, neutral og ikke “for meget” – så selv min mand er glad for at bruge den.

Desværre kan L’Occitane kun fåes i Magasin og i diverse lufthavne, så jeg sørger altid for at købe en ny, når jeg har muligheden. Den fåes også i en lille version, perfekt til håndtasken. Det var faktisk sådan, jeg i sin tid opdagede den, da jeg købte en lille tube i Kastrup Lufthavn inden en tur til New York tilbage i 2013 – ja så længe har jeg været fan!

Næste favorit er denne foundation fra Chanel. Og nej, den ligger desværre ikke i den billige ende. Men alligevel synes jeg, at den er pengene værd. For den kan virkelig noget – hver gang, jeg bruger den, tænker jeg “hov, hvor kom dét lys og den glød fra?!” Det var også denne foundation, jeg valgte at bruge på vores bryllupsdag for snart fire år siden, ikke uden grund. Jeg synes den lægger sig flottest med en klassisk foundation flatbrush (jeg har denne) eller bare slet og ret klør fem.

Sidste lille fif er denne sag fra Nuxe.

“Er det ikke bare en skintonic?” spørger du måske, og svaret er jo, og så alligevel ikke helt… Den er nemlig på én gang mild og effektiv, så du i en ruf kan fjerne de sidste rester at makeup efter rensning (også omkring øjnene!) ligesom jeg er glad for at bruge den om morgenen som opfrisker og fugt inden dagcreme og makeup. Duften er svag rosenagtig og behagelig, og jeg har aldrig haft problemer med den på min ellers lidt sensitive hud.

Håber disse tips kunne bruges, og du måske er blevet inspireret til at lade nogle nye ting flytte ind på badeværelseshylden 🙂

Hvilke produkter kan du ikke leve uden?

Rigtig god lørdag til dig!

Today I’m sharing three of my stable beauty favorites which I repurchase over and over again whenever I run out. The best hand lotion from the lovely french brand ‘L’occitane’, my favorite foundation (a Chanel one which is a little pricey, but worth the splurge) and skintonic from Nuxe which I use almost every single day. Which beauty products do you return to over and over again?