Om at føle sig hjemme

Kære læsere

Så blev det mandag og en ny uge er skudt i gang. Jeg håber, at I har haft en dejlig weekend? Vores bød på mange rare ting. Familiebesøg og vaffelbagning, restaurantbesøg lørdag aften med to dejlige veninder, møre bøffer og tøsesnak, og søndag stod den på hygge, en tur på legepladsen med en glad dreng, solskin og en lille lur. Ikke så tosset.

I dag vil jeg vende nogle tanker med jer omkring det at finde det rigtige sted at bo. Måske nogle af jer står midt i den proces? Vi var den slags typer, der ledte efter det rigtige hus LÆNGE. Vi var rigtigt glade for vores lejlighed i Aalborg, hvor vi boede sammen i 5 år. Lejligheden var smuk, der var højt til loftet, originale plankegulve, stuk og dannebrogsvinduer. Jeg elskede at være tæt på alt – få minutters gang til gågaderne, butikker og caféer, og omvendt også tæt på fjorden, parker og grønne områder. Men vi savnede i dén grad at kunne være udenfor, derhjemme. Vi havde ikke en altan, og selvom det var nemt at smutte ud i det gode vejr, så er det bare ikke det samme som at kunne lukke døren op, ud til sin egen have, og lade inde- og udeliv smelte sammen. Og så var der drømmen om en have. At kunne plante sine egne blomster, i sin egen jord, at have blå himmel over hovedet og grønt græs under fødderne – ahh…

Husjagten gik i gang. Mit drømmescenarie var en klassisk murermestervilla i samme klassiske stil som lejligheden – bare i et hus. Min mand (eller kæreste var han dengang) var mere skeptisk omkring tanken om at bo i et gammelt hus, med gamle elinstallationer, gamle kloakker og så videre, selvom han også var glad for stilen. Og så ledte vi ellers. Og ledte lidt mere. Gjorde os tanker om, hvad vi skulle ende ud i – gammelt, nyt, renoveret? Vi så et hav af huse, og ingen af dem passede rigtigt ind i drømmen, og dem der gjorde, var enten for dyre eller blev solgt lige for næsen af os. Det var en overgang noget frustrerende, og jeg kan huske, at jeg dagligt tjekkede boligsiden.dk, og holdt øje med om det rigtige hus nu ville dukke op. Vi havde solgt vores lejlighed og boede i en midlertidig lejet lejlighed (hvor vi faktisk endte med at bo i et helt år!) og det at have et sted, der overhovedet ikke føltes som et hjem, men bare nærmest var et rent opbevaringssted for os og vores ting, dét var SÅ mærkeligt.

Efter lang tids søgen blev vi mere og mere lune på idéen om at bo lidt uden for byen, da vi faktisk kunne mærke, at natur, skov og vand trak mere end gågader og byliv.

Og pludselig dukkede der en dag et hus op, som skulle vise sig at være det helt rigtige for os. Vi havde lært af processen undervejs, vi vidste, hvad vi prioriterede højest, og selvom der skulle en totalrenovering til, så var vi heldigvis begge forelskede i huset, som lå dejligt tæt på skoven i en lille by, 10 minutters kørsel til Aalborg centrum og frem for alt, så føltes det bare rigtigt. For os begge. Og selvom det lyder som lidt af en kliché, så er det vist det bedste råd, jeg kan give. At det skal føles rigtigt, sommerfuglene i maven skal baske, og man skal kunne se sig selv i huset. Nu, fem år senere, er vi stadig hver eneste dag glade og taknemmelige over, at vi bor netop lige her, hvor vi gør. Renoveringen var en sej, men også sjov og spændende proces. Det er vidunderligt at bo et sted, hvor man føler sig hjemme. Kan jeg savne byen? Ja! Men så er jeg så heldig, at den ikke er langt væk…

Lige nu synes jeg især det er hyggeligt at følge med hos hende her, der har taget det helt store skridt og flytter ud af København med tre børn til Hornbæk, hvor en kæmpe renovering er i gang. Jøsses de er seje!

Hvad har I gjort af til- og fravalg med hensyn til hvor I bor? Og føles det rigtigt?

Rigtig god mandag til jer!

Du vil måske også synes om

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *